Ved denne dør er der kun én ting at gøre

Det var problematisk nok i sig selv, at du skulle have alle de ting op i dine hænder, og det krævede mange armbevægelse og fiksfakserier at få det til at lykkes, så du nu står med alle de her ting i favnen.

Faktisk ville du lidt ønske, at der var en, der kunne have hjulpet dig med at stable de ting på dig, men sådan var det ikke denne gang – faktisk var du for doven til at kalde efter en person, selvom det havde krævet kort tid at vente, men du var utålmodig og begyndte selv.

Du kan dårligt kigge over de ting, du har i dine hænder, men det går lige an, og du kan balancere tingene, mens du går derhen, hvor tingene skal placeres.

Men så støder du næsten panden mod muren, fordi du har glemt noget på din rute: Der kommer en dør.

Sådan må det bare være med den her dør

Det var egentlig ikke fordi, du havde glemt døren, men du havde bare ikke tænkt over den, som du havde travlt med at stable ting i dine arme.

Desuden havde du måske lidt håbet på, at døren stod åben, for det plejer den at gøre, men denne gang er den lukket.

Heldigvis er døren ikke låst, så du overvejer, om det er muligt at åbne døren med en fod eller et ben, men desværre åbner døren udad i din retning, hvilket gør det lidt svært.

Du forsøger dog, men du kan hurtigt se, at du bare er ved at vælte og tabe alle de ting, du har brugt lang tid på at stable.

Dog er der ikke andet for, end at du må bukke dig ned, stille tingene fra dig og åbne døren, så den står åben.

Desuden kan du så her tage tingene ind gennem døren i mindre partier.