En ting er i sig selv at skulle håndtere et dødsfald, som kan ramme pludseligt, eller som har været længe undervejs, noget andet er også alle de praktiske foranstaltninger, man skal tage sig af i kølvandet, som man ikke kan undgå som pårørende.

Om så tabet skete uden “advarsel”, eller man længe havde set det komme, så kan begge situationer og dem imellem gøre, at man ender i chok og helst skal bruge tid på at bearbejde alle de forskellige følelser, man kan have svært ved at holde styr på.

Man føler sig ikke længere som sit rationelle jeg, og selv hvis man ikke står alene med tabet, så kan de andre pårørende også blive ramt af det, og selv hvis en af jer har lidt overskud i en periode, så kan andre stadig være tynget af sorg, så I ikke kan tage fornuftbetonede beslutninger sammen i den periode.

Derfor er det vigtigt at alliere sig, om man har god tid eller ej, med erfarne mennesker, der ikke blot kan holde det kølige overblik, men som også har ekspertisen og erfaringen til at vide, hvordan man bedst muligt griber din eller jeres situation an ud fra tidligere erfaringer.

Mange af disse foranstaltninger er meget ensporede og kan ordnes på relativt kort tid, hvor det mere er beslutningerne, der kan være det svære aspekt.

Det kan være, man har en bedemand til at hjælpe med begravelsen, valget af salmer, kiste, urne og så videre. Direkte beslutninger. Det samme gælder med en advokat, der skal hjælpe med at opgøre dødsboet.

Men det rent praktiske med at få styr på, hvad der er af værdier i et dødsbo, få dem opgjort, eventuelt solgt, kan være virkelig uoverskueligt i den slags situation.

Dog skal det gøres, og så kan det smarte være at bede nogle, der markedsfører sig med opkøb af dødsbo, til at stå for det.

Så bliver det klaret for en at rydde, og man står med et kontant beløb bagefter til advokaten og betaling af begravelsen eventuelt.