Find børnenes nye ven på et hundeinternat

02 June 2020 Astrid Pedersen
image

editorial

Er du og din familie klar til at udvide med et firbenet medlem af den type som siger vov og logrer med halen? Så har I sikkert allerede lagt jer fast på en type eller måske endda en race, som giver mening for jer. Det kræver en del forarbejde at anskaffe en hund, og her under hører research og planlægning. Og har I én gang sat jer for at løfte denne opgave i flok, er det bare om at komme ud over stepperne.

En hund repræsenterer nemlig en stor berigelse for en familie, hvis alle er med på forpligtelsen og ansvaret. Børnene får en hyggelig og sjov legekammerat, som de vil huske resten af deres liv. Og de voksne får en uvurderlig følgesvend på gåturen, som kan løfte humøret på selv den mest grå og kedelige efterårsdag.

Hvor kan jeg købe en sød hund?

Måske plager børnene om en nuttet lille hundehvalp – men dette er langt fra altid den optimale løsning for en børnefamilie. En hvalp kræver megen opmærksomhed i form af træning og omsorg, og børnene vil nok blive skuffede hvis de forventer at de kan lege vilde og voldsomme lege med hvalpen fra dag et. En hundehvalp skal lære sin plads i flokken at kende og kræver derfor et miljø bestående af voksne og ansvarlige mennesker som tager sig den nødvendige tid til lydigheds og adfærds træning.

I stedet kan I rette blikket mod et af landets mange internater, på hvilke I finder et stort antal voksne hunde som drømmer om en ny familie. En internat hund er for det meste et rigtig godt valg hvis I som familie ønsker en kærlig legekammerat til børnene. Hunde fra internater er nemlig både renlige og velopdragne, og helt klar til at indgå som medlem i en familie.

Du kan læse mere om internat hunde på altomdyr.dk/fordele-og-ulemper-ved-at-koebe-dit-kaeledyr-paa-hundeinternat/

More articles